Billede-18

Hvordan bliver du målt?

 

Hvad er et kompetencemål?
Den nye pædagoguddannelse erstatter de traditionelle pensumlister med såkaldte kompetencemål. Kompetencemål beskriver den viden, de færdigheder og den refleksion, den studerende skal kunne demonstrere ved de afsluttende prøver for at have opfyldt målene. Kort sagt fokuserer kompetencemål mere på, hvad pædagoger skal kunne efter uddannelsen, end på hvad de konkret har gennemgået under uddannelsen.

Som kompetencemålene er beskrevet i den foreløbige bekendtgørelse til den nye pædagoguddannelse, indeholder de – udover en overordnet målsætning – en beskrivelse af vidensmål og færdighedsmål.

Hvorfor indføres der kompetencemål?
Kompetencemål gør det helt klart, hvad vi forventer af de studerende, og hvad vi måler dem på.

Kompetencemålene er de samme overalt – man bliver målt på de samme ting. Det giver mere gennemsigtighed og er et godt fundament for tværfaglighed og muligheden for at skifte uddannelsessted.

En traditionel pensumliste viser i praksis ikke det store. At man har læst en række bestemte bøger betyder ikke, at man har kompetencer til at bruge den viden i praksis. Derfor vil vi hellere se på, hvad du kan.

Kompetencemål giver et langsigtet perspektiv. De gør, at du kan se endemålet, når du er færdig med uddannelsen.

Følger kompetencemålene det enkelte modul?
Nogle af kompetencemålene er koblet direkte til et bestemt modul, men de fleste af kompetencemålene går på tværs af modulerne.

Hvor mange kompetencemål bliver der på den nye pædagoguddannelse?
Som det ser ud nu, bliver der i alt 10 kompetencemål på den nye pædagoguddannelse. Tre kompetenceområder – og dermed kompetencemål – på fællesdelen og fire kompetenceområder inden for hver specialiseringsdel. Dertil kommer et kompetencemål for hhv. det tværprofessionelle modul, bachelorprojektet og et kompetencemål inden for et de følgende valgfrie kompetenceområder:

  1. Kreative udtryksformer
  2. Natur og udeliv
  3. Sundhedsfremme og bevægelse
  4. Medier og digital kultur
  5. Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri
  6. Social innovation og entreprenørskab
  7. Kulturmøde og interkulturalitet

Hvordan kunne et kompetencemål fx lyde?
Et eksempel fra bekendtgørelsen kunne være kompetenceområdet ”Barndom, kultur og læring” på fællesdelen, som ”retter sig mod inddragelsen af kultur, natur og æstetiske udtryksformer i pædagogiske aktiviteter, der understøtter børns udvikling, trivsel, dannelse og læring”.

Her lyder kompetencemålet således: ”Den studerende kan anvende natur samt kulturelle medier og udtryksformer til at skabe udviklings- og læreprocesser for 0-5 årige børn samt inddrage børns perspektiv, deres kreativitet og leg i pædagogiske aktiviteter.

Vidensmål: Den studerende har viden om:

  • pædagogiske læreplaner, herunder pædagogiske og didaktiske overvejelser knyttet til børns leg, udvikling og læring
  • barndom, historiske forandringer i synet på børn og på inddragelse af barnets perspektiv i pædagogisk praksis
  • det 0-5 årige barns trivsel, dannelse, leg, læring og udvikling
  • børns forskellige opvækstvilkår og livsbetingelser
  • børns sproglige udvikling og om sprogstimulering, herunder skriftsprogets betydning
  • etnicitet, to-sprogethed og kulturforståelse
  • natur, matematisk opmærksomhed og teknik samt pædagogiske aktiviteter inden for dette område målrettet 0-5 årige børn
  • krop og bevægelse, samt pædagogiske aktiviteter inden for dette område målrettet 0-5 årige børn
  • kulturelle, musiske og æstetiske udtryks- og læringsformer samt pædagogiske aktiviteter inden for dette område målrettet 0-5 årige børn

Færdighedsmål: Den studerende kan:

  • udarbejde pædagogiske læreplaner og på baggrund heraf tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter
  • undersøge og inddrage børns perspektiver i organiseringen og tilrettelæggelsen af pædagogisk arbejde
  • anvende viden om børns udvikling og forudsætninger i pædagogisk praksis i dagtilbud
  • identificere pædagogiske problemstillinger i relation til børns forskellige livbetingelser
  • understøtte børns almene kommunikative og sproglige kompetenceudvikling
  • etablere, analysere og vurdere kulturmøder
  • udvikle, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for natur, matematisk opmærksomhed  og teknik, herunder inddrage barnets perspektiv og relevant pædagogisk viden
  • udvikle, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for krop og bevægelse, herunder inddrage barnets perspektiv og relevant pædagogisk viden
  • inddrage litterære, musikalske, dramatiske og visuelle udtryks- og læringsformer samt barnets perspektiv og relevant pædagogisk viden i sin pædagogiske praksis